
Indbydelsen til sæsonstart for optimist, tera- og fevasejlerene i Strandby Sejlklub er nu udsendt her i weekenden d. 9-10 januar. Har du brug for en ekstra kopi, kan den findes ved at klikke [HER]. Vi glæder os til at se såvel nye som gamle sejlere til en god ny sæson. Vi starter med svømning:
I svømmesalen, Strandby Skole, torsdag. d. 14. januar kl. 18:30-19:30.
Vel mødt.
Morten, Karsten, Jeppe og Frederik.
Hvis du her først i år 2010 har lyst til at prøve kræfter med en lille kapsejlads-regelquiz, så bør du gå ind på linket nedenfor. Der findes en fin kapsejlads-quiz lavet af Uli Finckh (og nu oversat til dansk) og tillige et fint link til regelsamlingen. Det er jo altid en god ting at være på forkant med kapsejladsreglerne – eller hvad?
Regelquiz på dansk
Nyt d. 14.02.2010: Tegningerne er nu revideret, bl.a. med større rum til opklædning for optimisterne. Endvidere er der nu lavet en spærplan. De nye reviderede tegninger kan downloades her i henholdsvis dxf og pdf-format. Bemærk tegningerne er pakket i en zip-fil. Vi håber snart at frosten slipper sit tag i landet, så vi kan komme gang med byggeriet og flytningen af klubhuset.
1: Tegninger i dxf-format (Juniorhus.DXF.140210)
2: Tegninger i pdf-format (JuniorHus.PDF.140210)
28.12.2009: Juniorudvalget har nu første udkast til et nyt juniorhus klar. Den fysiske udformning bliver som det ‘gamle’ juniorhus; dog en smule længere. Du kan se alle tegningerne; f.eks. situations-oversigt, plan og snit her. Tegningerne findes i pdf-format; alle tegningerne skal printes i A3 format for at være målfaste. Endvidere kan du downloade tegningerne i dxf format (CAD format til indlæsning i f.eks. AutoCAD).
Kommentarer og forslag modtages meget gerne. Kontakt Morten eller Frederik for feedback – eller skriv i kommentarfeltet nedenfor.
En del af materialerne til projektet bliver financieret af et bidrag på 30.000,- fra Frederikshavns Kommunes anlægspulje. Mange tak til kommunenens folkeoplysningsudvalg for et godt bidrag til dette projekt.
Tegninger i pdf-format (klik for at åbne):
1: SituationsPlan
2: Plan
3: Snit A-A
4: Snit B-B
5: Facade
Tegninger i dxf-format (findes pakket i nedenstående zip-fil; klik for at downloade).
Tegninger i DXF format (TegningerDXF.zip)
28.04.2010: Sitiationsplan er opdateret primo 2010, især med placering af RIB-båds skur. Planen her er den som der er godkendt af kommunen i forbindelse med vores byggetilladelse.
Situationsplan i pdf-format
Onsdag d. 16 december 2009 blev junior-afdelingens jollehus flyttet til sin endelige placering på det nyopfyldte område. Jørgen Lindberg og Morten Lybech Thøgersen havde god hjælp af Jørgen fra NH Løft til at klare opgaven – som iøvrigt blev udført uden alt for mange problemer. Det er dejligt at se det første permanente hus på plads i området, og vi glæder os rigtigt meget til at få bygget et ‘søsterhus’ ved siden – som jo skal bruges til omklædning for sejler-børnene. Nu mangler vi så ‘bare’, at få flyttet klubhuset til sin placering – og iøvrigt få indrettet området til sejlerbrug.
I forbindelse med julemandens ankomst til Strandby d. 12.12.09, da var fire af juniorafdelingens nisser i aktion som julemandens hjælpere. Emil, Mathilde, Carl og Christian deltog i optoget fra havnen til torvet, og var gode til at fremvise vores nye flotte RIB for de handlende borgere.
Et udvalg af sejl-klubbens seniorer – anført af Frede Aaen – stod for et godt silde og gløgg salg – med efterfølgende frokost i klubhuset. En stor tak til Nordjyske Bank og Lions Club Bannerslund for deres bidrag til vores nye RIB-gummibåd. Ligeledes en stor tak til Spar Nord fonden for et bidrag til en trailer til vores følgebåde.