Onsdag d. 16 december 2009 blev junior-afdelingens jollehus flyttet til sin endelige placering på det nyopfyldte område. Jørgen Lindberg og Morten Lybech Thøgersen havde god hjælp af Jørgen fra NH Løft til at klare opgaven – som iøvrigt blev udført uden alt for mange problemer. Det er dejligt at se det første permanente hus på plads i området, og vi glæder os rigtigt meget til at få bygget et ‘søsterhus’ ved siden – som jo skal bruges til omklædning for sejler-børnene. Nu mangler vi så ‘bare’, at få flyttet klubhuset til sin placering – og iøvrigt få indrettet området til sejlerbrug.
I forbindelse med julemandens ankomst til Strandby d. 12.12.09, da var fire af juniorafdelingens nisser i aktion som julemandens hjælpere. Emil, Mathilde, Carl og Christian deltog i optoget fra havnen til torvet, og var gode til at fremvise vores nye flotte RIB for de handlende borgere.
Et udvalg af sejl-klubbens seniorer – anført af Frede Aaen – stod for et godt silde og gløgg salg – med efterfølgende frokost i klubhuset. En stor tak til Nordjyske Bank og Lions Club Bannerslund for deres bidrag til vores nye RIB-gummibåd. Ligeledes en stor tak til Spar Nord fonden for et bidrag til en trailer til vores følgebåde.
Her er nogle billeder fra Torm Enkel Kapsejlads d. 19.9.2009 i Strandby. Klik på billedet for at se det i en større udgave.
Her er nogle lidt ældre billeder fra vores TORM Enkel Kapsejlads 2008 (d. 20.09.2008), hvor vi havde besøg af sejlere fra Aalbæk og Frederikshavn. Endvidere havde vi også lånt en hoppeborg samt besøg af en brandbil der lagde et skønt skumtæppe ud. Der var ialt 24 selvsejlende sejlere, og 7 børn med ude i følgebåde. Alle havde en kanon dag på vandet og i land.
Hvis du vil checke resultatlisten, så findes den som pdf-fil her (klik for at åbne): KLIK HER
Den 20. juni havde vi havneindvielse på den nye lystbådehavn i Strandby. Sejlklubben deltog som medarrangør, og i ungdomsafdelingen fremviste vi vores jolletyper: Optimist, Feva og Tera. Vi havde også arrangeret opvisningssejlads i havnebassinet, hvor vi fremviste både Optimist, Feva og Tera. Endvidere luftede vi også vores følgebåd med en efterfølgende banan. Lukas Krøgh lavede flere flotte kæntringsøvelser i basinnet – godt gået Lukas!
Som et ekstra spændende krydderi havde vi også besøg af Danmarks Radios Levende Lørdag, der lavde interview ved klubhuset med Emil, Katrine og Morten.