
En Scankap på kapsejlads rundt Fyn.
Hej Alle,
I juniorafdelingen vil vi primært bruge elektronisk kommunikation og har derfor været på jagt efter et godt ‘system’ hertil. Iøjeblikket kører vi test med WordPress, vi håber meget at det vil falde heldigt ud, så vi kan få en levende og fyldig hjemmeside med masser af godt indhold. I er meget velkomne til at give os kommentarer med på vejen. Dele af systemet vil køre på engelsk i en overgangsperiode, men alt redaktionelt indhold vil naturligvis forekomme på dansk. I opstartsperioden vil vi køre systemet med standardopsætninger, og så på sigt tilpasse opsætningen og gøre det lidt mere ‘lækket’.
Forhåbentlig får vi god glæde af dette initiativ.
Har I selv lyst til at levere indhold, da venligst kontakt undertegnede på +45 61334998; så vil jeg oprette jer som brugere på systemet.
Hilsen Morten

Feva og Tera Joller i Strandby
Til sejladsen d. 19.9.2009, da havde vi 13 optimister, 11 Tera og 6 Feva på vandet. Tera og Feva sejlede på egen større bane – ca. 25 minutter for en sejlads, medens optimisterne sejlede på en mindre bane – ca. 10-15 minutter for en sejlads.
Det er vores vurdering at dette setup fungerede rigtigt fint. Vinden var sydlig, og mellem 6 og 9 m/s, så for de mere erfarne sejlere var det rigtigt fint (selvom vi dog observerede et par kæntringer fra dommerbåden). For nogle af de mere nye sejlere, så var vinden til tider lidt for kraftig, så de sejlede ikke alle hele serien på 6 sejladser.
I Strandby havde vi god hjælp af både forældre, materiel og følgebåde fra vores to naboklubber. Alle sejladserne blev iøvrigt sejlet efter ISAF’s simple regler for kapsejlads. I forbindelse med vores TORM enkel kapsejlads, da havde vi lånt sejunionens aktivitetstrailer, som vi havde god gavn af – til glæde for nogle af de 36 sejlere fra henholdvis Strandby, Frederikshavn og Aalbæk.
Tak til alle sejlerne der deltog, og de mange forældre og hjælpere der gav en uundværlig hånd med.
Med sejlerhilsener
Frederik Carstens og Morten Lybech Thøgersen
Resultaterne fra sejladsen findes her KLIK HER
Vi mødes ved juniorhuset.
Alle forældre er velkomne.
Vi har teori / øvelser i forbindelse med at vi skal tage ‘sæl’-diplomet.
Tag også varmt tøj / arbejdstøj med, da vi skal have optimistjollerne ud fra deres vinterhi i surferskuret.
Måske går vi også ned og arbejder lidt ved det nye juniorhus.
Vi mødes i klubhuset.
Torsdag d. 22.04 skal vi på løb. Vi tager på søløvediplom sejler-løb. Medbring godt udetøj.
Bemærk: Årets sejlads-start er udskudt indtil juniorfaciliteterne er iorden.
Husk, at der også er arbejdsweekend d. 24-25/4, hvor forældre kan hjælpe med at få faciliteterne iorden.