Vores nye flotte jolletrailer tager nu efterhånden form. Traileren er netop kommet tilbage fra smeden, Kurt Jensen, Frederikshavn. Kurt har gjort et flot stykke arbejde med at lave en flexibel løsning til transport af vores Optimister, Tera og Feva joller.
Traileren skal bruges når vi skal på besøg i naboklubber og ud til kapsejlads. Det har længe været et stort ønske for juniorafdelingen at blive mobile, og lettere kunne deltage i fællesaktiviteter i naboklubberne.
Opråb!
Vi mangler nu endeligt at færdiggøre traileren med bund, låge i bag og 30 cm kanter i siderne. Endvidere skal vi have bygget et par støtter, så vi kan køre med to Feva-joller. Hvis der er en eller to forældre der vil hjælpe med færdiggørelsen, så modtager vi meget gerne hjælp til det.
Kontakt gerne Morten eller Karsten herom.
- Trænerne