Vejret på havnen

Arrangementer

  • No events.

Nyheder via email

Tilmeld dig nyhedsopdateringer fra 'Vild med vand' i Strandby Sejlklub. Du skal klikke [her] for at tilmelde dig.

Bliv medlem

Du kan blive medlem i Sejlklubben. [klik her]

Lidt mere om vores RIB

21.11.2009: Frederik og Morten har nu arbejdet en halvdags-lørdags-tid på at rengøre og polere båden. Vi er sikre på, at den nok skal blive rigtig fin, når vi først bliver færdige med at give den knofedt. Vi har nu fået nok med erfaring med Star-Brite gummibåds cleaner til at sige at det kan virke med lidt hjælp fra noget knofedt. Herudover har vi fjernet gamle OL-klistermærker samt monteret tre små rustfrie D-bøjler til henholdsvis at trække bananbåd med (i hækken), samt en i stævnen til fungere som optrækker-beslag (til vores trailer-spil).

Så fik vi hentet den nye RIB

Den nye RIB i Strandby SejlklubSøndag d. 15. november 2009 afhentede Frederik og Morten juniorafdelingens nye RIB-gummibåd i Skive. Vi har jo købt gummibåden af sejlunionen, og der er ingen tvivl om at den vil passe 100% til vores behov. Med andre ord: Den er rigtig fed. Efter en hurtig prøvetur på godt 35 knob tog vi båden på slæb (efter bilen) – og efter en køretur på et par timer da var vi igen hjemme i Strandby. Båden er 5.2 m lang og har en veltrimmet 60 hk motor på hækken.

Vi vil nu bruge lidt tid på at shine båden lidt op. Vi regner med at præsentere båden ved sildesalget foran banken d. 12. december. Vi glæder os rigtigt meget til at vise båden frem og give en prøvetur. Tak til Lions Club Bannerslund og Nordjyske Bank for deres bidrag til båden.

Besøg af DS Breddekonsulent Allan Borch Madsen

Optimist1Torsdag d. 29. oktober havde vi i Strandby Sejlklub besøg af Dansk Sejlunions breddekonsulent Allan Borch Madsen. Fra sejlklubben havde Morten, Jeppe,Frederik, Carsten og Formand Frede fundet vej til klubhuset. Vi diskutterede en lang række interessante emner, herunder

  • Vores sejladsår og de fysiske forhold omkring klubben
  • Anvendelsen af vores surfere og det afholdte surfkursus i foråret
  • Erfaringerne med vores joller, Optimist og de nye jolletyper Tera & Feva
  • Konceptet Torm Enkel Kapsejlads
  • Klubhusflytning og de nye faciliteter på den nye lokation
  • Forældreopbakning og arbejds-opgaver
  • Politikker, visioner, værdigrundlag og godkendelse og offentliggørelse heraf
  • Trænerpolitik herunder børneattester og lærerparagraf

Og en lang række yderligere emner. Tak til Allan for tre inspirerende timer, med meget godt input til det kommende arbejde i juniorafdelingen i Strandby Sejlklub.