Vi har modtaget nedenstående beretning og billeder fra Frederikshavn Sejlklub om Sommersejlads 2010, hvor vi fra Strandby havde fem deltagende sejlere: Christian, Nicoline, Emil, Hans Frederik og Maria. Hvis du er på forsiden, da gå til den næste sider for at læse beregningen (tryk på linket for neden).
Sommersejlads 2010 i Frederikshavn Sejlklub
Af, Stine, Nikoline, Marianne og Christian
Mandag d. 28. juni.
Vi mødtes på havnen klokken 10:00. Der fik vi en lille briefing, om hvad vi skulle lave i løbet af den kommende uge. Efter skippermødet skulle vi prøve at sejle i nogle andre jolletyper end dem vi var vant til, vi byttede rund mellem Feva, Tera, Europa, Laser joller og en Snipe. Efter et par timer på vandet sejlede vi ind og spiste frokost. Derefter sejlede nogle ud i jollerne igen, mens andre blev inde i havnen, hvor de sejlede i vores sit-on kajakker. Der var nemlig meget vind, så det var ikke alle, der ville ud og sejle i joller igen.
Tirsdag d. 29. Juni
Tirsdag mødtes vi på havnen klokken 09:30. Vi havde planlagt, at sejle til Sæby, men desværre var der ikke særlig meget vind. Vi forsøgte alligevel, men måtte give op efter én sømil på to timer. Vi sejlede tilbage og spiste frokost på havnen. Efter frokosten var det blæst op, og nogen ville gerne ud og sejle i joller igen, mens de sidste tog kajakker.
Onsdag d. 30. Juni
Onsdag morgen mødtes vi igen på haven. Klubben havde lånt nogle surfboards fra Strandby Sejlklub, samt en banan til 5 personer hvilket var utrolig sjovt, men også en stor udfordring for de mindre sejlere, ikke mindst vindsurfing, der blev der kæmpet for at holde balancen, der var dog proff. undervisning af vores Anne samt Morten fra Strandby, så det lykkedes for flere at holde sejlet opretstående. Der var også 4 sejlere der fik en tur til Læsø, fordi Søren oks, Scan Cap skulle sejles derover, derfor tænkte han, at det kunne være godt, at tage nogle af de unge sejlere med, de blev undervist i tilrigning af en kølbåd, samt planlægning af sejladsen i forhold til vejret inden afgang.
Torsdag d. 1. Juli
Torsdag sejlede vi til Hirtsholmene i motorbådene. Vi startede med at Morten fra Strandby underviste i forståelse af søkort med bøjer og vanddybde, samt sejlads i snævert farvand, vi fik alle at søkort til turen. Der var dejligt vejr, så vi kunne være på stranden, hele dagen. Hen på eftermiddagen sejlede vi tilbage til Frederikshavn. Da vi kom tilbage, stod den på hygge. Vi badede, sejlede kajak og nogen få havde stadig mod på en tur i bananen. Da vi havde rigget af, var grillen og maden klar, samt de fleste af vores forældre var mødt op. Vi fik serveret burgere og hotdogs og hyggede os med forældrene. Da klokken var ved at være 20:00, tog de fleste hjem, da de var godt brugte.
Fredag d. 2. Juli
Fredag var vejret godt, og vi fik lov til enten at sejle i joller, kajak eller surfe, vi øvede os også i at rejse jollen op efter kæntring. Vi sejlede ikke så lang tid den dag, nok mest fordi, at vi var godt trætte efter sådan en uge, men også fordi der skulle ryddes op, samt grille det mad der var tilovers fra dagen før, og så ellers snakke om hvad vi har oplevet i ugen der gik, og hvilken jolletype vi kunne ønske, at sejle i resten af sæsonen.
Det var en rigtig hyggelig og sjov uge.