Vejret på havnen

Arrangementer

  • No events.

Nyheder via email

Tilmeld dig nyhedsopdateringer fra 'Vild med vand' i Strandby Sejlklub. Du skal klikke [her] for at tilmelde dig.

Bliv medlem

Du kan blive medlem i Sejlklubben. [klik her]

Program for sommersejlads 2014

OLYMPUS DIGITAL CAMERA Et foreløbigt program for sommersejlads 2014 i Strandby kan findes nedenfor. Der kan blive byttet om på dagene, om vejret eller ressourcer påkræver dette. Ved (meget) dårligt vejr, vil der blive arrangeret (indendørs) aktiviteter på land.

Bemærk: Der er nu 9 tilmeldte (d. 26-6-2014), så der er masser af plads. Vi skal op på mindst 15 tilmeldinger, så se nu at få tilmeldt jer [tryk her].

Husk at medbringe følgende:

  • En god sejler-madpakke hver dag
  • Håndklæder
  • Sejlertøj
  • Badetøj
  • Idrætstøj
  • Lommepenge
  • Sygesikrings kort

Lidt flere praktiske informationer kan findes [her].
Link til medhjælper-listen (som forældre kan skrive sig på) [her]

Dag 1 (Mandag, 10:00-16:00)
Distancesejlads med joller til Bratten, Rønnerhavnen eller Deget. (Destination besluttes på dagen). Badning, aktiviteter og frokost på stranden.

Dag 2 (Tirsdag, 10:00-16:00)
Formiddag: Aktiviteter på og ved havnen.
Eftermiddag: Snorkeldykning i havet (nær Stranden) ved Rugholm rev.
Medbring gerne egen dykkermaske, snorkel og svømmefødder hvis du har dette.

Dag 3 (Onsdag, 10:00-16:00)
Sejlads med kølbåde til Hirsholmene eller Aalbæk.
Frokost på øen eller ved havnen.

Dag 4 (Torsdag, Tur til Aalborg – 10:00-16:00 samt 17:00-20:00)
Vi har aktiviteter i Aalborg. Forældre er meget velkomne som besøgende og til at hjælpe med kørsel.

  • Besøg på redningshelikopteren på Flyvestation Aalborg.
  • Flaskedykning i svømmehal i Aalborg / Nørresundby

Torsdag aften er der fællesspisning / grill ved klubhuset. Vi tænder op i grillen, medbring selv maden.

Dag 5 (Fredag, 10:00-16:00)
Hyggedag på stranden med windsurfing, kajak og SUP-padling med base på Strandby Nordstrand.
Herudover sejlads med bananbåd, tube og joller.

Kontakt / Spørgsmål
I tilfælde af spørgsmål kontakt Ronni (51364440), Morten (25461343) eller Stellan (28501144).

Lidt praktiske bemærkninger (mest til forældre)
Forældre til sejlere som deltager i arrangementet forventes at tage en formiddagsvagt, eftermiddagsvagt eller at bage kage (det er tilladt at tage flere). Formiddagsvagten skal hjælpe med at sende sejlerne afsted om formiddagen. Dvs. man skal være ved klubhuset inden kl. 9:30 og være klar til at hjælpe. Vagten slutter når børnene er sendt godt afsted (senest kl. 12.)

Eftermiddagsvagten skal tage imod sejlerne, hvilket vil sige, at man skal være ved klubhuset kl. 14. Det er også eftermiddagsvagtens job at skære og anrette lidt frugt, som sejlklubben har købt, til sejlerne. Eftermiddagsvagten slutter når vi er færdige kl. 16.

Der vil være hygge og grill-aften om torsdagen, hvor forældrene også er inviterede med. Medbring selv mad til grillen!

Comments are closed.