Selvom vandet er ved at være stivt visse steder, så er OK-jollerne stadig brugbare. Når weekend-vejret tillader det, da sejles der fra Frederikshavn Marina. På billedet til højre ses DEN-1306 (Morten fra Strandby) og DEN-1239 (Søren fra Frederikshavn). Sejladsen den 11. december bød på fin kryds og rumskødstræning – og fine plane-ture. Andre voksen-joller er mere end velkomne, men tørdragt er påkrævet.
Arbejdsweekender er nu fastlagt, så vi kan afsluttet vores klubhusflytnings-projekt. Der er brug for alle mand/kvinder til en koncentreret arbejdsindsats. Der er tale om:
Lørdag og søndag d. 9. og 10. oktober (fokus på belægning)
Lørdag og søndag d. 16. og 17. oktober
Lørdag og søndag d. 13. og 14. november.
Der arbejdes med såvel belægning, juniorhus, plankeværk, maling, grillplads etc.
Se mere i vedlagte pdf-fil.
Du kan melde dig til via vores on-line formular: …KLIK HER…
Lørdag d. 8/5-2010 kl. 08:30, da prøver vi igen at samle forældre til en forældrearbejdesdag. Sejler-børnene er også velkomne i følge med en eller flere af deres forældre.
Husk: Torsdag d. 25/3 er det sidste dag i svømmesalen for i år. Vi afholder derfor vores årlige kæntringsøvelse. Husk derfor din svømmevest eller redningsvest.
Update 26-03: Vi har nu lagt billeder fra kæntringsøvelserne ind her på hjemmesiden. I forbindelse med kæntringsøvelsen, blev der afhold en lille konkurrence mellem børnene fra 3. klasse og derover imod børnene i 2. klasse og derunder. Det blev 2. klasse-holdet der vandt med 12 børn i en optimistjolle inden den sank – imod 3. klasseholdet som kunne være 11 børn i jollen.